Gaslugt i Gentofte

En melding om gaslugt i en bygning på Vangede Bygade i Gentofte var årsagen til, at politiet rykkede ud på stedet sammen med blandt andet en indsatsleder fra Beredskab Øst.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi har været derude sammen med en indsatsleder, men der har ikke været noget gasudslip, men der er måske tale om et gammelt komfur, siger Jakob Tofte, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

– Gassen er blevet slukket derude og vi er blevet færdige på stedet, siger han videre.