Gammelt rådhus bliver modtagecenter for ukrainske flygtninge

Det gamle rådhus i Bov skal huse flygtninge fra krigen i Ukraine.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har lejet det gamle rådhus af Aabenraa Kommune og stedet vil altså blive brugt som modtagecenter for ukrainske flygtninge.

På stedet vil asylansøgere blive registreret, inden de eventuelt bliver overgivet til udlændingemyndighederne. I Syd- og Sønderjylland er det politiet, som forbereder modtagefaciliteterne.

Faciliteterne forventes at stå klar til brug meget hurtigt.

Syd- og Sønderjyllands Politi er klar til at skalere indsatsen afhængig af udviklingen i ankomne flygtninge.  

Ukrainske statsborgere med biometriske pas, dvs. pas der blandt andet andet indeholder digitale fotos, kan rejse frit ind i Danmark uden krav om registrering, og de kan opholde sig i landet i op til 90 dage uden visum.