
Brand i Volvo i den nordsjællandske by Skævinge
Mandag formiddag har der været brand i en gammel Volvo tæt på krydset mellem Amtsvejen og Store Lyngbyvej i Skævinge, der ligger lige vest for Hillerød.
I den indledende anmeldelse til brandvæsenet lød det, at der stod flammer ud af siden og under bilen.
Derfor hastede flere brandbiler ud til stedet, hvor man ved ankomst fik trukket brandslangerne frem og begyndte slukningsarbejdet.
Volvoen endte med at få store skader af flammerne – køretøjet står nu brændt tilbage gennemvædet af vand og skum i siden af vejen.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
SE OGSÅ: TEENAGER ANHOLDT FOR SKYDERI
OPDATERING:
Den gamle Volvo er nu blevet transporteret til Milan Autoophug i Frederiksværk.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at bilen stadig ryger her.
De billeder kan du se nederest.








