Gårdbrand i stald med halm

Der er søndag aften udbrudt brand på en gård på Kærshøjvej i Snedsted i Thy.

Nordjyllands Beredskab skriver på Twitter:

“St. Hurup er kl 18:50 kaldt til Bygningsbrand – Gård, på Kærshøjvej, 7752 Snedsted. Melding om ildløs i stald med halm. Der er kaldt assistance fra St. Thisted med Drejestige og Tankvogn. Alle enheder fremme på stedet.”

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis, siger til presse-fotos.dk:

“Branden er slukket. Der var risiko for, at ilden ville brede sig, men det forhindrede brandvæsenet. Vi kender endnu ikke brandårsagen, men den vil vi arbejde på at finde.”

Vagtchefen tilføjer, at hverken mennesker eller dyr er kommet til skade i forbindelse med branden.