Gård ædt op af flammer

Brandvæsenet har arbejdet på stedet indtil i morges

En voldsom gårdbrand har resulteret i en større udrykning – flammerne var så kraftige, at store dele at gården nu er ubeboelig

Syd- og Sønderjyllands Politi rykkede lørdag aften omkring 21.30 sammen med brandvæsenet ud til meldinger om en voldsom gårdbrand.

Alarmopkaldet indløb fra Nr. Agerbækvej i den sydvestjyske by Agerbæk og ikke længe efter var beredskabet talstærkt fremme på adressen.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var der tale om flere brandstationer, der rykkede afsted.

“Brandvæsenet har arbejdet hele natten på gården, og de kunne først køre herfra sent i morges,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Store dele af gården er ødelagt som følge af flammerne

Til trods for brandvæsenet indsats endte hele den ene længe med at udbrænde. Billeder fra søndag morgen viser de tydelige skader, som flammerne har sat på gården.

“Man valgte allerede lørdag aften at foretage en kontrolleret nedbrænding,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Der er til gengæld ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Det er nu en opgave for Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge den nærmere brandårsag.

Presse-fotos.dk var også på stedet i aftes, da branden raserede. Det kan du se billeder fra her.