Fyn: Brandvæsen og politi rykker ud til brændende hus

Lørdag eftermiddag har der været brand på en adresse i Svendborg

Beredskab Fyn er sammen med Fyns Politi netop rykket ud til Porthusvej i Svendborg, hvor der er indløbet en anmeldelse om, at der er brand i et hus.

Efter ankomst til adressen har brandvæsenet indsat røgdykkere, der har fået kontrol over flammerne, og slukket branden.

På billeder fra stedet kan man se, at huset dog stadig afgiver røg.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Anmeldelsen er indløbet klokken 16.33.

SE OGSÅ: 42-ÅRIG MAND DØD UNDER ANHOLDELSE: NU MELDER DUP UD