Fundet med kniv i hjertet

Billeder fra aktionen i Folkeparken

I første omgang troede politiet, at der var sket et drab i Folkeparken i Roskilde. Men en pressemeddelelse tydeliggør nu, at der var tale om selvmord

Den 26. april 2023 blev en mand fundet hårdt kvæstet med en kniv i hjertet i et buskads i Folkeparken i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi troede i første omgang, at der var tale om et drab og efterforskede derfor sagen sådan.

Det var en 29-årig mand fra Havdrup og to 37-årige mænd fra Roskilde, der fandt manden liggende i budskadet med en kniv i hjertet, og de tre er nu blevet hædret for deres indsats i situationen.

En senere efterforskning har nemlig påvist, at der var tale om et selvmord, og at manden havde stukket en kniv i hjertet på sig selv.

“De tre mænd er blevet tildelt en dusør for deres resolutte og modige handlekraft. De påbegyndte straks førstehjælp på manden uagtet, at kniven stadig sad i brystet, og der derved var risiko for egen skade,” oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

De tre mænd blev hædret sammen med 16 andre personer tirsdag på Roskilde Politistation. Alle 19 er blevet indstillet til en dusør af politiet for en særlig indsats i årets løb.

I dusøren får de et diplom og 1.000 kroner.

SE OGSÅ: TRAGISK ULYKKE: 50-ÅRIG MAND FUNDET DØD

Hvis du har selvmordstanker, er i en anden alvorlig krise eller er pårørende til en person, der er i alvorlig krise, kan du kontakte telefonrådgivningen på Livslinien og få hjælp på 70 20 12 01.

Du kan ringe alle årets dage fra klokken 11 til 05.

Du kan også få rådgivning via en chat. Chatten finder du ved at klikke her.