Frygter drukneulykke i København: Dykkere er i vandet

Søndag aften frygter man en drukneulykke i København, derfor er dykkere nu i vandet, mens politi-, brand- og redningsmandskab er talstærkt til stede på land

Søndag aften er en person muligvis druknet i en kanal på Christianshavn i København.

Helt nøjagtig frygter man, at drukneulykken er sket ved Ved Kanalen 1.

Dykkere er netop nu i vandet, hvor man leder efter en person.

Anmeldelsen indløb klokken 19.12.

OPDATERING KLOKKEN 19.57:

Københavns Politi oplyser til Presse-fotos.dk, at man er bekymret for, at en person er druknet, fordi man har fundet beklædningsgenstande på kajen.

“Der er fundet jakke, strømer, en hue og andre tøjdele på kajen. Derfor har vi ledt efter en person, der kunne være druknet,” fortæller Michael Andersen, der er vagtchef hos Københavns Politi, til Presse-fotos.dk.

“Men vi har ikke fundet nogen, og dykkerne er på vej op igen. De har afsøgt så langt frem og så stort et område, som giver mening. Der er ikke så meget strøm i kanalerne, så man kan ikke drive så langt.”

Eftersøgningen er derfor i gang med at blive indstillet uden fund af en person.

SE OGSÅ: FORSØGTE AT REDDE SIN HUND: 44-ÅRIG MAND DRUKNET

Hvis du har efterladt tøj på kajen omkring Ved Kanalen på Christianshavn i København, bedes du kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.