Frygtede drukneulykke – stor udrykning til dansk bugt

Politi og brandvæsen frygtede torsdag aften en drukneulykke i Venø Bugt

Flere politibiler og brandbiler sammen med en enkelt redningsbåd har torsdag aften ved 21-tiden været til stede på Sarpsborgvej i Struer.

Her havde beredskabet hastet ud til, efter man fik en anmeldelse af, at en ældre mand stod langt ude i nogle siv i Venø Bugt ved Struer.

Da politi og brandvæsen var på stedet kort efter anmeldelsen, blev den ældre mand reddet ind, oplyser Presse-fotos.dks fotograf på stedet.

”Personen er nu oppe og bliver tjekket i ambulancen,” fortæller fotografen.

SE OGSÅ: LEDER VOLDTOG OG KRÆNKEDE MINDREÅRIGE PIGER PÅ SPEJDERTURE

Anmeldelsen indløb få minutter over 21.00.