03. jan. 2022 - 14:16

Fremviste Nokia 3310 og stak af fra billetkontrol: Skubbede kontrollør



Arkivfoto

En kontrollør anmeldte søndag, at hun klokken 17:27 havde været udsat for vold i forbindelse med en billetkontrol i et tog i Hillerød, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Her havde billetkontrolløren bedt en mand om at vise en billet, hvorefter han fremviste en ældre mobiltelefon, der ikke umiddelbart indeholdt gyldig rejsehjemmel.

Derfor havde billetkontrolløren forklaret manden, at hun blev nødt til at udstede en kontrolafgift og bad i den forbindelse om mandens ID. Det fik manden til at rejse sig og løbe ud af toget. I den forbindelse skubbede han til billetkontrolløren på vej ud af toget.

Manden beskrives som: mand, vesteuropæisk af udseende, 22-30 år gammel, 185 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, talte dansk. Mandens medbragte telefon var en ældre mobiltelefon, muligvis en Nokia 3310