Fremmede mand udsætter mindreårig pige for ubehagelig oplevelse

En mindreårig pige har været udsat på en ubehagelig oplevelse på et stisystem i Køge

Onsdag omkring klokken 12.40 kom en 12-årig pige fra Lille-Skensved gående på et stisystem mellem Køge Musikskole og et busstoppested ved et plejehjem på Ølbyvej.

Her mødte hun en fremmede mand, der pludselig greb fat om pigen.

Hun fik dog frigjort sig og flygtede fra stedet hen mod bustoppestedet, mens hun kontaktede sine forældre telefonisk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

‘Pigen var sluppet uskadt fra mandens tag i hende, men politiet optog rapport om sagen i et forsøg på at få identificeret manden, så det kan blive afklaret, hvad hans hensigt med adfærden over for pigen kunne være,’ skriver politikredsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

SE OGSÅ: TILKØRSEL SPÆRRET EFTER STOR POLITIAKTION: FLERE PERSONER ANHOLDT

Efter episoden bevægede manden sig i en ukendt retning.

Den 12-årige pige har siden beskrevet ham som:

  • 50 til 55 år
  • Lys i huden
  • Dansktalende
  • Grålig, kort hår
  • Iført en sort hættetrøje med gå lynlås
  • Blå jeans

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med personer, der måtte have set manden i området.

Oplysninger kan gives til politikredsen på telefon 1-1-4.