Frederiksværk: To biler i kollision

To biler var mandag eftermiddag involveret i et sammenstød i krydset mellem Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk.

Det bekræfter Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi får en anmeldelse klokken 13:24, som lyder på, at to biler har været involveret i en såkaldt side kollision, men der er heldigvis kun sket materiel skade og ingen personskade i forbindelse med uheldet, siger Rolf Hoffmann, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Uheldet skabte trafikale problemer på stedet, da der både var spild og bilerne skulle flyttes efter uheldet.

Vagtchefen oplyser, at en person er blevet sigtet for en vigepligtsforseelse i forbindelse med uheldet