Frederiksberg: Politi og brandvæsen rykker ud til adresse

Brandvæsen og politi er onsdag aften til stede på en adresse på Frederiksberg

Onsdag aften ved 22-tiden er Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi rykket ud til en anmeldelse om lejlighedsbrand på femte sal på Bille Brahes Vej på Frederiksberg.

Her ankom flere udrykningskøretøjer hurtigt efter anmeldelsen.

“Jeg kan godt bekræfte, at vi er ude til en brand på stedet, men jeg kan ikke sige meget mere lige nu,” fortæller Jonathan Wald, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Presse-fotos.dk.

Kan du sige, om der er sket personskade under branden?

“Det tror jeg ikke, men jeg kan ikke sige noget med sikkerhed endnu,” afslutter vagtchefen.

SE OGSÅ: KVINDE DRÆBT PÅ LANDEVEJ

På billeder fra stedet kan man se, at røgdykkere bevæger sig ind i en bygning, mens vejen er afspærret.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at man ikke kan se røg eller flammer ude fra, men at der lugter brændt.

“De har afspærret HC. Ørsteds Vej,” lyder det endvidere.

Anmeldelsen indløb klokken 22.11.

Presse-fotos.dk følger sagen …