Frederiksberg: Hurtig udrykning ud efter anmeldelse om vold og knivstikkeri

Politiet er torsdag eftermiddag rykket talstærkt ud til en anmeldelse om både vold og knivstikkeri på Lauritz Sørensens Vej på Frederiksberg.

Det bekræfter Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi får en anmeldelse om en blanding af de to ting [knivstikkeri og vold red.] klokken 15:14 og rykker derud, men da vi kommer ud til stedet, finder vi ingenting, siger vagtchefen ved Københavns Politi.

Det er endnu uvist, hvad der udløste anmeldelsen.