Fredericia: Ild i renseri

Politi og brandvæsen er onsdag eftermiddag rykket ud til en melding om brand på Jupitervej i Fredericia.

Det fortæller Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

— Der er tale om et renseri, hvor der er gået ild i en vaskemaskine eller tørretumbler, forklarer Thomas Kjær, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Vagtchefen fortæller, at man ikke mistænker noget kriminelt i den henseende.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser Thomas Kjær.