Fredericia: Dødsbrand i højhus

En kvinde er torsdag morgen afgået ved døden efter en brand i et højhus på Lumbyesvej i Fredericia.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet oplyser, at de modtog en anmeldelse klokken 07:51.

Politi, ambulance og beredskab var på stedet, hvor brandmændene hurtigt fik slukket branden.

Men kvindes liv stod altså ikke til at redde.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men politiet oplyser, at der efterforskes bredt, herunder om branden skyldes rygning.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.