Den amerikanske kunstner har førhen præget bybilledet i New York med sin kunst. Nu sætter hun sit aftryk i Danmark.
Letbanen fik en uheldig start på året, da 30 centimeter tung sne lammede store dele af den kollektive trafik i Aahus.
Men nu får turen mellem Odder og Lisbjergskolen/Lystrup tilsyneladende et løft.
I samarbejde med kunstmuseet ARoS og Aarhus Letbane bliver to tog i linje L2 i hvert fald forvandlet til kørende kunstværker i slutningen af året – nærmere bestemt mandag den 9. december.
Kunstværket vil gå under navnet No Comment, og dele af værket vil tilmed være at finde på ARoS. Det er den amerikanske kunstner Barbara Kruger, som står bag kunstværket.
I en række år har hendes kunstværker blandt andet prydet bygninger, skilte, skateparker, skolebusser og taxaer i New York, Los Angeles og Køln.
“Det at indtage det offentlige rum er en central del af Barbara Krugers praksis. Derfor er jeg også utrolig begejstret for at se ‘No Comment’ bevæge sig udenfor ARoS’ vægge og ud i byrummet, hvor den går i dialog med hele Aarhus by,” siger kurator på ARoS, Ellen Drude Skeel Langvold til Heartbeats.
Udforsker kunst og forbrugssamfund
Barbara Kruger bruger overdimensionerede skrifttyper, når hun arbejder med kunst og forbrugssamfund.
Her inddrager hun flere forskellige kommetcielle og industrielle formater, som blandt andet tæller magasinforsider, krus og tasker foruden de aarhusianske tog.
Med sin udstilling på ARoS præsenterer Barbara Kruger både tidligere værker, men nye tekstbaserede vinylværker bliver ligeledes præsenteret.
Disse nye værker er skræddersyet til atriummet og arkitekturen på kunstmuseet i Aarhus. Derudover indtager lydværker både ARoS’ toiletter og butik.
Barbara Kruger er født i 1945 i Newark, New Jersey og har studeret kunst og grafisk design på Parsons School of Design i New York.
ARoS’ udstilling No Comment slog dørene op for besøgende fredag den 29. november og løber frem til den 21. april 2025 – og ligeledes på Aarhus Letbane i hele perioden.
Den legendariske festival i København afslører de første navne til næste års program med flere internationale stjerner på plakaten.