Forurening efter motorcykeluheld i Roskilde

Tirsdag eftermiddag rykkede Roskilde brandvæsen ud til en melding om mindre forurening/mindre spild på Boserupvej i Roskilde. Anmeldelsen kom efter at en motorcyklist var styrtet i et sving ved Hørshusene. Motorcyklisten slap fra uheldet uden alvorlig skade, og kunne selv køre fra stedet igen. Brandvæsnet fik renset vejen for olie to steder på strækningen, og det gav lidt trafikale udfordringer, da man måtte spærre vejen kort under arbejdet.