Forulykkede og forlod køretøjet

Politiet er tirsdag eftermiddag rykket ud til Byvej i Gislinge i Nordvestsjælland, efter de har fået en anmeldelse om et færdselsuheld i området, hvorefter parterne har forladt køretøjet.

Det siger Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi er deroppe i forbindelse med et færdselsuheld i nærheden, hvorefter parterne har forladt køretøjet, og det er så dem, som vi træffer på Byvej, hvor vi gerne vil tale lidt nærmere med dem, siger Jesper Mortensen, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet, oplyser vagtchefen.