08. sep. 2021 - 13:29

Forsøg på dobbeltrøveri tæt på Nørreport i København – truede med pistol



I dag klokken ca. 11:11 røvede en gerningsmand en forretning på Frederiksborggade i det centrale København og klokken 11:20 forsøgte han at røve en anden forretning på Rømersgade tæt på. I begge tilfælde truede gerningsmanden med pistol, skriver Københavns Politi på Twitter.

Politiet er på stedet og efterlyser nu gerningsmanden. Han beskrives som dreng/ung mand, ca. 16-18 år, ca. 160-170 cm, lys i huden, taler dansk, iført sort jakke, sorte bukser og sorte sko.