Formand: Pape kan ikke blive statsminister, fordi han er homoseksuel

Søren Pape Poulsen – ARKIVFOTO

En færøsk toppolitiker mener ikke, at De Konservatives Søren Pape kan blive statsminister, fordi han er homoseksuel

Hvis det politiske, færøske parti Miðflokkurin får begge de færøske mandater ved det danske folketingsvalg den 1. november, vil partiet under ingen omstændigheder pege på De Konservatives formand Søren Pape Poulsen som statsminister.

Alene af den grund, at han er homoseksuel.

Det fortæller partiets formand og Færøernes landsstyreformand for udenrigsanliggender 69-årige Jenis Av Rana ifølge det færøske medie Sosialurin.

”Det at leve som såkaldt “homoseksuel” er i strid med den grundlov, som jeg personligt har, og som mit parti også har, og som jeg synes, at Færøerne også har,” fortæller formanden i en radioudsendelse samtidig med, at han slår fast, at det ikke kan komme på tale, at han peger på Søren Pape.

Miðflokkurin er et kristeligt- midterparti, og Jens Av Rana har før fortalt, at han er imod registreret partnerskab for homoseksuelle, skriver Ritzaus Bureau.

Intet tyder dog på, at Jens Av Rana og hans parti får nogle mandater i det danske folketing.

SE OGSÅ: FULD MAND FÆNGSLET FOR AT TRUE METTE FREDERIKSEN PÅ LIVET

De mandater står det blå parti Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin, der er et socialdemokratisk parti, til at få.

Miðflokkurin står til at blive det femte største parti på Færøerne.