Først skal vi have tåge – og så vælter det ellers ned

Der venter endnu mere tåge søndag. Og den kommende uge bliver en våd omgang.

DMI skriver på deres hjemmeside:

“I aften og i nat tåge eller dis flere steder, samt lokalt lidt regn eller finregn. Temp. mellem 4 og 7 grader og svag til jævn vind fra vest og sydvest. Mandag i morgentimerne stedvis tåge, ellers skyet og diset og i Jylland regn, der breder sig til hele landet. “

LÆS OGSÅ: Tæt tåge flere steder i landet – DMI udsender varsel

Det bliver begyndelsen til en våd uge. DMI skriver, at flere fronter venter.

Tågen fortsætter mandag, hvorefter der kommer regn ind fra sydvest, og det bliver mere blæsende. Specielt onsdag og torsdag er der udsigt til, at det vil vælte ned.

I weekenden forventer DMI mere ustadigt vejr. Mindre regn – men formentlig lavere temperaturer.