03. nov. 2022 - 18:52

Fodgænger hastet til hospitalet efter påkørsel



Torsdag aften er en fodgænger blevet hastet til hospitalet, efter personen er blevet påkørt af en bil på Piledamsvej i Havnbjerg på Als.

Personen var i gang med at krydse vejen, da påkørslen skete, men det vides endnu ikke, om bilisten overså fodgængeren eller omvendt.

LIGE NU LÆSER ANDRE: 24-ÅRIG MOTORCYKLIST FÆNGSLET: PÅKØRTE CYKLIST MED 100 KM/T

Ambulancen er kørt fra stedet, men det vides ikke, hvor slemt personen er kommet til skade.

“Vi har været ude til stedet, hvor der er tale om en kvindelig fodgænger, der er blevet ramt af en bil. Hun er ved bevidsthed, men vi kan ikke sige mere om hendes tilstand lige nu”, fortæller vagtchefen hos Syd– og Sønderjyllands Politi.