Fodboldtræner krænkede unge piger

En sjællandsk fodboldtræner har ifølge anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi krænket to af de unge piger, som han var betroet til træning for.

Dels ved at krænke pigernes blufærdighed, og for den enes vedkommende også ved at have forsøgt at opnå seksuel kontakt med hende – enten i form af samleje eller andet seksuelt forhold end samleje. Det skriver BT.dk

Ifølge anklageskriftet i sagen, som B.T. har fået indsigt i, krænkede fodboldtræneren fra sit hjem den mindreårige piges blufærdighed under en videosamtale, hvor han bad hende tage sin bh af og udføre »frække ting«, mens han masturberede.