Fodboldkrig på Vestegnen: Flere hundrede i brutalt sammenstød

I takt med at derbyet mellem Brøndby IF og FC København nærmer sig, har spændingerne nået kogepunktet på Vestegnen lørdag aften. To store grupper er lørdag aften tørnet sammen, og scenerne er præget af både grov vold og kaos.

Råbet “det er nu!” bryder stilheden, og så eksploderer situationen.

Romerlys flyver gennem luften, og skiltet fra bodegaen bliver kastet gennem ruden med et drøn, der sender glassplinter til alle sider.

Indenfor på Glostrup Bodega er stemningen straks forvandlet fra munter til alvorlig.

De omkring 40-50 fremmødte FCK-fans, der ellers havde sat sig til rette med øl og fodboldsnak, viste sig også at være i kamphumør.

De maskeklædte angribere i sort tøj med gule elefanthuer var dog mødt særdeles talstærkt op ude foran, og der gik ikke mange øjeblikke, før volden brød løs. Det er voldsomt og et overvældende angreb. Der er fart på angriberne. En video som presse-fotos.dk har fået tilsendt viser en enorm flok angribere, der med romerlys og kasteskyts går til angreb på modstanderne. Mange flygter fra stedet, men jagtes af forfølgerne ad Nyvej og ud på Hovedvejen i Glostrup. En enkelt når ikke væk og overfaldes voldsomt med slag og spark af en stor gruppe angribere.

Flere folk forsøger at komme ind ad bagvejen ved toiletterne, alle vinduer bliver knust, og der er smadret glas over alt.

Sortklædte massivt til stede – politi lige så

Udenfor kan forbipasserende kun se på i chok, mens politiet hurtigt bliver tilkaldt for at håndtere det voldsomme sammenstød.

Netop politiet melder klokken 21.09 ud omkring hændelsen:

‘Kl. 19.27 tilgik anm. om større slagsmål ml. Brøndby og FCK fans i området omkring Glostrup Station. Vi har været talstærkt på stedet. Roen er genoprettet og vi er stadig i området. Pt. ingen anholdte i forbindelse hermed’

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mange sortklædte bliver fulgt af politiet.

Videoovervågningen på bodegaen bliver straks sikret, og politiet begynder at indsamle DNA-beviser fra den brutale konfrontation. Sporsikring står øverst på dagsordenen.

Det er dog ikke al videomateriale, der er tilgængeligt.

De cirka 40-50 sortklædte på bodegaen var lykkedes med at klistre videoovervågningen til med forskellige FCK-slogans.

En bodega revet fuldstændig fra hinanden

I takt med at slagsmålet raser, bliver bodegaen mere og mere ødelagt. Det knuste glas, der fylder hele gulvet, vidner om, hvor intenst det hele har været.

Da natten falder på, og roen langsomt vender tilbage til Glostrup, er det klart, at denne aften vil blive husket som en af de mere dramatiske i klubbens historie. Fansene, der elsker deres hold, er øjensynligt også villige til at slås for dem.

Resterne af konfrontationen efterlader et blodigt spor, og det er ikke kun de fysiske skader, der gør indtryk. Det er med al sandsynlighed også den psykologiske effekt af at være vidne til sådan et voldsomt opgør, som flere mennesker uundgåeligt var.

Efterfølgende følger Københavns Vestegns Politi en stor gruppe på op mod 100-150 sortklædte og gult-maskerede folk væk fra området.

Se billederne nederst i artiklen.

‘Kære FCK og Brøndby, I har smadret min elskede bodega,’ siger Bodega-ejeren i et interview med Presse-fotos.dk. Læs hendes side af sagen her. Hun har en meget klar besked til dem, der har ødelagt hendes bodega.

FCK-klistermærke sat på overvågningen.