
Politiet måtte mandag aften håndtere fodboldballade i Viborg
Midt- og Vestjyllands Politi var mandag aften talstærkt til stede i Viborg i forbindelse med Superliga-kampen mellem Viborg og FC Midtjylland på Energi Viborg Arena.
Politiindsatsen gjorde sig særligt til udtryk under og efter kampen på Sportspub Målet på Gravene i centrum af Viborg.
Det var her, at FC Midtjyllands fans mødtes, da de var nægtet adgang på Viborgs stadion efter ballade under sidste kamp mellem de to hold, hvor FCM-fans satte ild til forskellige ting på stadion efter pokalnederlaget.
Foran Sportspub Målet opstod der mandag aften også ballade mellem politi og tilskuere.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at mindst en person blev anholdt. Det har dog ikke været muligt at få det bekræftet af Midt- og Vestjyllands Politi.
Aftenens kamp endte 0-4 til FC Midtjylland.
SE OGSÅ: VOLDSOM FÆRDSELSULYKKE: KVINDE OG LILLE BABY KØRT TIL RIGSHOSPITALET


