Flere udrykningskøretøjer er netop hastet ud til en Rema 1000 efter alarmopkald fra en nærliggende parkeringskælder
Politiet er i samarbejde med brandvæsenet fredag eftermiddag ved 14-tiden til stede ved en Rema 1000 på Rugårdsvej i det centrale Odense.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Presse-fotos.dks udsendte, der har været i kontakt med brandvæsenet, oplyser, at det er i en parkeringskælder, der er udbrudt brand.
“Det er i en parkeringskælder under et supermarked og en etageejendom, at det brænder. Der er gået ild i en papcontainer i kælderen,” lyder det fra vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Brandvæsenet kunne kort efter ankomst melde situationen under kontrol.
Ingen personer er kommet til skade.
Fyns Politi skal nu forsøge at klarlægge brandårsagen.