Blå blink har lyst op ved facaden til universitetshospital i Aarhus
Flere udrykningskøretøjer hastede natten til lørdag ud til Aarhus Universitetshospital i Skejby efter meldinger om brand på en patientstue.
Anmeldelsen indløb klokken 03.00 og kort efter var både politi-, brand- og redningsmandskab på adressen.
Ifølge Aarhus Stiftstidende var branden i en skraldespand på stuen.
“Der var en del røg derude, men personalet havde fået slukket ilden i skraldespanden ved vores ankomst. Vi brugte derfor primært tid på at ventilere på stedet,” lyder det fra Thomas Jørgensen operationschef ved Østjyllands Brandvæsen til mediet.
SE OGSÅ: NABO SLÅR ALARM: MAND FUNDET BLØDENDE I LEJLIGHED
Ingen personer er kommet til skade som følge af branden.
Årsagen til dens opståen er endnu ikke kendt.



