Flere personer reddet ud af villa: Redningsmandskab massivt til stede

Lørdag eftermiddag er brandvæsen, politi, ambulance og lægebil rykket ud til Vedbæksparken i Horsens, da der er udbrudt brand i et af husene på villavejen.

Ved ankomsten har redningsmandskabet reddet flere personer ud af huset, som efterfølgende er blevet overdraget til ambulanceredderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE: Idømt otte års fængsel for handel med mange kilo kokain

Det er uvist, hvordan branden er opstået, men der er kommet styr på situationen kort efter brandvæsnets ankomst til stedet.

Beboerne i huset er blevet tilset af ambulanceredderne på stedet, men der har ikke været nogen melding om, at de skulle være kommet alvorligt til skade.