Søndag eftermiddag er politiet rykket ud til Nørreport Station i København. Mindst to patruljer er ankommet til stationen, hvor betjentene er i gang med at tale med personer på stedet.
“Det skyldes et gaderøveri ved Vester Voldgade tidligere søndag. Vi har været til stede i stort antal, fordi der har været meldinger om, at der har været affyret skud. Det er der nu ikke noget, der tyder på, at der har været,” fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til presse-fotos.dk
LÆS OGSÅ: Afspærringstape og hundepatruljer: Stor politiaktion i gang
Derimod er det korrekt, at der er en person, der har fået frarøvet nogle effekter.
“Vi er netop nu ved at afhøre ham for at finde ud af, hvad der er op og ned i historien,” siger vagtchefen.