24. jan. 2023 - 17:16

Flere kordinerede politiaktioner mod rockerborge i København



Politiet ransager tirsdag eftermiddag flere rockeradresser i København i kølvandet på drabet på en 54-årig mand på Dragør Fort

Københavns Politi er netop nu i gang med flere kordinerede politikationer rundt omkring i København.

“Jeg kan fortælle, at vi arbejder på et par adresser i København – nærmere kan jeg ikke komme ind på det. Aktionerne har relation til drabet på Dragør Fort,” fortæller vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard til Presse-fotos.dk.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger foregår aktionerne på rockerklubben Bandidos adresser i Sydhavnen og på Frieslandsvej på Amager og har altså relation til drabet på en 54-årig mand søndag aften på Dragør Fort.

SE OGSÅ: 20-ÅRIG DRÆBT I ULYKKE

Københavns Politi oplyser midt under aktionerne på Twitter, at en 28-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabet på Dragør Fort.

Er anholdelsen foretaget under de igangværende politiaktioner?

“Det har jeg ingen kommentar til,” fortæller Bjarke Dalsgaard.

Hvor længe vil I være på adresserne endnu?

“Det er jeg ikke helt klar over, men en ransagning tager typisk et par timer.”

Den 28-årige mand er den tredje mand, der er anholdt i sagen. Han fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Vicepolitiinspektøren oplyser, at der ikke har været ballade under ransagningerne, og alt er under kontrol.

Ransagning hos Bandidos – Sydhavnen
Ransagning hos Bandidos – Sydhavnen
Ransagning hos Bandidos – Sydhavnen
Ransagning hos Bandidos – Sydhavnen
Ransagning hos Bandidos – Sydhavnen
Ransagning Bandidos – Frieslandsvej Amager
Ransagning Bandidos – Frieslandsvej Amager
Ransagning Bandidos – Frieslandsvej Amager
Ransagning Bandidos – Frieslandsvej Amager
Ransagning Bandidos – Frieslandsvej Amager


ANDRE LÆSER OGSÅ