Flere kilometer kø: Politiet spærrer motorvej

Der er lige nu flere kilometer kø på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning efter et færdselsuheld, hvor flere biler er impliceret

Tidligt onsdag formiddag er der sket et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved afkørsel <27> Greve i nordgående retning.

I den forbindelse har politiet lukket flere spor, så det nu kun er det yderste spor, der er tilgængeligt for bilister.

Det betyder, at der lige nu er stor kødannelse på motorvejen.

Vejdirektoratet oplyser, at køen netop nu strækker sig til omkring fire kilometer fra uheldsstedet.

Det betyder, at der vil være forlænget rejsetid på op til 30 minutter.

‘Normal rejsetid forventes sidst på formiddagen,’ skriver Vejdirektoratet.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING KLOKKEN 09.38:

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det 3. og 4. spor nu også er åbnet på Køge Bugt Motorvejen efter uheldet.

SE OGSÅ: MAND KØBER DRØMMEBIL: NU ER DEN GÅET I BRAND

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING KLOKKEN 10.04:

Politiet oplyser nu, at Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning er helt åben for trafik. Der er dog stadig en del kø, der skal afvikles.