24. sep. 2022 - 10:49

Flere biler i brand på parkeringsplads



Flere biler var i brand i nat på en parkeringsplads i Ballerup

Natten til lørdag klokken 04.56 fik Beredskab Øst sammen med Københavns Vestegns Politi en anmeldelse af, at der var ild i flere biler på en parkeringsplads ved Platanbuen i Ballerup.

Kort efter var beredskabet på stedet, hvor man fik slukket flammerne.

En af bilerne udbrændte helt, mens to andre biler fik store brandskader.

Lørdag formiddag har politiet stadig afspærringsbånd rundt om bilerne, hvorfor man må gå ud fra, de behandler området som et gerningssted.

SE OGSÅ: 52-ÅRIGE MOR DØDE I TRAGISK ULYKKE: ‘MIN KONE VAR ET FANTASTISK, HJERTEVARMT MENNESKE’

På nuværende tidspunkt er det ukendt, hvorfor bilerne var i brand. Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi, men det har ikke kunne lade sig gøre.