Flere ambulancer rykker ud til Novo Nordisk

Tirsdag eftermiddag er flere udrykningskøretøjer ankommet til Novo Nordisk. Både politiet, beredskabet og ambulancereddere er på stedet, hvor medarbejdere har fået det dårlig i forbindelse med et ammoniakudslip.

Medarbejderne var i gang med at skifte en ventil ved Novo Nordisks bygning på Hallas Alle i Kalundborg, og i den forbindelse er der sluppet ammoniak ud.

Det fortæller vagtchef Boye Rasmussen, Midt- og Vestsjællands Politi, til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“I forbindelse med udskiftningen af en ventil, har en medarbejder fået det dårligt, fordi man muligvis er kommet til at indånde luften fra ammoniakken. Men det har heldigvis ikke været alvorligt”, fortæller Boye Andersen.

Flere ambulancer ankom til stedet og har tilset medarbejderne, som ikke er kommet alvorligt til skade.

Alle blå blink er kørt fra stedet.