Tirsdag eftermiddag er redningsmandskabet og politi rykket ud til et uheld, hvor to biler er kørt hårdt sammen. Flere ambulancer er blevet sendt til stedet og vejen har været delvist spærret
Ulykken er sket i krydset mellem Højsletvej og Hadsundvej i Randers, og der kom melding om, at flere personer kunne være kommet til skade.
Det fortæller vagtchef Peter Andersen fra Østjyllands Politi, til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der bliver sendt to ambulancer afsted, men da de kommer frem, er alle uskadte. De er blevet tilset på stedet, men der er ingen alvorlige skader at melde om”, lyder det fra vagtchefen.
Politiet er fortsat i gang med at undersøge, hvordan uheldet er sket, men de endelige undersøgelser er endnu ikke færdige.
Vejen var spærret i den ene retning, men der er nu helt åbnet.




