Flensborg: Køkkenbrand udviklede sig heftigt

Flensborg – Tirsdag morgen måtte brandvæsen rykke ud til en brand i en fysioterapipraksis i den østlige del alf byen.

Ved ankomst, kunne brandvæsnet konstatere, at der allerede var kraftig røgudvikling fra bygningens tag.

Vidner havde opdaget branden omkring klokken 07:50 og i den forbindelse alarmeret brandvæsenet.

Da de første brandmænd nåede frem til brandstedet, måtte de handle hurtigt: Selvom branden var begyndt i stueetagen, så strømmede der allerede røg ud fra taget på bagsiden af bygningen.

Brandvæsenet evakuerede straks hele bygningen, som ifølge indsatslederen var beboet af mellem 10 og 15 personer, og som, ud over den berørte praksis, også rummer lejligheder, kontorer og et fotostudie.

Inde i bygningen kunne brandvæsenet relativt hurtigt lokalisere brandkilden: Branden var brudt ud i et køkken i området omkring en tørretumbler. Derfra trængte røgen gennem udstødningsrøret mellem

inder- og ydervæggene og ind i taget.

Brandfolkene formåede hurtigt at dæmme op for branden, inden den nåede at sprede sig til taget.

For at kunne finde alle lommer med gløder, blev drejestigen placeret på bagsiden af bygningen, og en del af taget blev åbnet. Her kontrollerede brandmændene taget med et termisk kamera fra kurven på drejestigen og slukkede mindre brandlommer med en brandspand.

Under brandvæsenets indsats var gaden helt spærret. Vejen er stadig spærret i øjeblikket, fordi brandvæsenet stadig er i gang med slukningsarbejdet.

Både brandårsagen og omfanget af skaderne er endnu uklare.

Det skal politiets efterforskning nu fastslå.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.