Flammerne vælter ud – flere lastbiler i brand i Snejbjerg

Herning brandvæsen er søndag aften kaldt ud til en brand i en lastbil på Enggårdvej i Snejbjerg ved Herning.

Ved Brandvæsnets ankomst viste det sig at den ene lastbil stod overtændt af flammer og ilden havde bredt sig til den nær holdende lastbil.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden på den ene lastbil og skulle nu koncentrere sig om at holde flammerne fra den overtændte lastbil væk.

Årsagen til branden er endnu ukendt, da slukningsarbejdet stadig er i gang på stedet.