Flammer raserer lejlighed – røg står ud af vinduerne

Torsdag eftermiddag er der brand i en lejlighed i Slagelse

De blå blink fylder vejen, røgen står ud af vinduerne, og tilskuere kan se flammer rasere inde i lejligheden.

Torsdag klokken 15.31 har brandvæsenet og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fået en anmeldelse af brand i en lejlighed på Albert Ibsensvej i Slagelse.

Derfor er en flere brandbiler, en ambulance og politi nu til stede ved adressen.

“Det er vist et soveværelse på tredje sal, der brænder – politiet er her med tre biler, men ambulancen er lige kørt her fra uden nogen patienter,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Det kan derfor tyde på, at der ikke er sket personskade ved branden. Presse-fotos.dk forsøger dog at få en kommentar fra politiet.

OPDATERING:

Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at branden er bekæmpet, men der stadig siver en del røg ud fra lejligheden.

Branden blev slukket, inden den fik fat i hele ejendommen.

Brandvæsenet er kort efter klokken 17.00 kørt fra stedet. Der er ikke sket personskade.