Flammer fjerner tag på hus

Onsdag morgen er flere brandkøretøjer rykket ud til Kalundborg, efter der er opstået flammer i et parcelhus.

En ellers stille og rolig morgen på Hestetoften i Kalundborg har taget sig noget af en drejning.

Her opstod der pludseligt flammer i et hus på vejen.

Flammerne har fået godt fat i taget, hvor det har forårsaget store skader på huset.

Flere brandkøretøjer er til stede ved huset, som i øjeblikket er i gang med at få kontrol over situationen.

En ambulance er også rykket ud til adressen. Det er dog uvist, om der er nogle tilskadekomne i forbindelse med branden.