Flammer æder sig gennem hus: Landevej spærret i flere timer

Det var en tilfældig forbipasserende, der slog alarm da der udbrød kraftig brand i et hus natten til tirsdag. Den opmærksomme borgere ringede til alarmcentralen og kort efter var der fyldt med udrykningskøretøjer på Nakskov Landevej.

Det fortæller indsatsleder Anderas Hornbæk Nielsen fra Lolland-Falster Brandvæsen til Folketidende.

Ved ankomsten til huset blev det hurtigt konstateret, at det var nødvendigt at spærre landevejen i flere timer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Huset er i to planer og den øverste etage gav udfordringer for brandvæsnet, fordi trappen var brændt væk. Det betød også, at førstesalen var så ustabil, at det ikke ville være forsvarligt at slukke branden indefra.

Derfor måtte brandfolkene fjerne en større del af taget for at få adgang til flammerne, så man kunne slukke branden.

Det er endnu uvist, hvordan branden er brudt ud, da der ikke var nogen hjemme på tidspunktet. Derfor har politiet nu været i kontakt ejerne af huset og det skal nu undersøges, hvordan og hvor branden er startet.

Der er dog intet, der tyder på, at der skulle være tale om en kriminel handling.