Både en redningshelikopter og flere både fra redningsstationen måtte søndag eftermiddag hjælpe til, da en fiskerbåd sprang læk nord for Skagen og måtte følges i havn.
“Det var en længere aktion. Vi modtog anmeldelsen omkring kl. 15.00, og vi sendte en helikopter afsted. Redningsstation Skagen hjalp også til med både, der ligesom helikopteren kunne følge båden i land,” oplyser Forsvarets Operations Center til presse-fotos.dk
Operationscentret siger dog også, at der ikke på noget tidspunkt for alvor har været fare på færde i forhold til, at fiskerbåden kunne risikere at synke efter at være sprunget læk.










