
En kvinde anmeldte tirsdag eftermiddag, at hun havde set en dreng, som fiskede i samtlige postkasser med en gribetang i Solparken i Rønne.
Det skriver Bornholms Politi i deres døgnrapport.
Den kvindelige anmelder forsøgte at få kontakt til den unge dreng, som hun vurderede til at være 15-16 år gammel, men han løb væk, da hun konfronterede ham.
Drengen var iført en hvid hættetrøje, mørke cowboybukser og en rygsæk.
Politiet opfordrer borgere, som har set eller oplevet noget lignende, til at tage kontakt.