Fire mennesker såret efter knivangreb på pizzeria: To unge mænd er bag tremmer

To unge mænd er blevet varetægtsfængslet efter et kniv-overfald på et pizzeria på Sct. Hansgade i Ringsted, som fandt sted fredag eftermiddag i sidste uge.

Ved overfaldet kom fire personer til skade – heraf en alvorligt.

“Der har været en form for økonomisk uoverensstemmelse imellem dem. Vi har ikke fået klarlagt, hvordan og hvorledes det er sket endnu,” siger Emil Grønning, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi, til sn.dk

LÆS OGSÅ: Politiet massivt til stede ved station: Fire personer kommet slemt til skade

Ifølge politiet havde de to unge mænd brugt en meget stor kniv ved overfaldet.

Mændene på 18 og 19 år er varetægtsfængslet til 24. august.