Sent lørdag eftermiddag er to biler kørt sammen på Storstrømsbroen. Derfor er politiet og vejhjælpen rykket ud til stedet, hvor trafikken er blevet spærret.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på X.
Efter politiets ankomst er det konstateret, at det er nødvendigt at spærre broen i begge retninger, men der er ikke tale om personskade i forbindelse med uheldet.
Politiet skriver i opslaget, at bilisterne på strækningen skal finde en anden rute, hvis muligt.