
Tusindvis af glade folk festede på Rådhuspladsen i København ifbm pride-ugen i uge 33.
Politiet ‘fester med’ og er synlige og til stede i gadebilledet for at sikre en god og tryg fest for alle.
Torsdag lykkedes det en særlig task Force under København politi at fange flere udenlandske lommetyve under Priden.
Københavns politi skrev fredag på X (tidligere Twitter)
‘I går var vi på gaden i en målrettet aktion mod lommetyve. På Rådhuspladsen fik efterforskerne øje på to personer med mistænkelig adfærd, og de blev derfor skygget. Den ene gik ind på et spisested, og her begik han et tricktyveri og stjal en pung fra en kvinde #politidk #anklager’


