Fem udrykningskøretøjer rykker til brand på villagrund

Mindst fem udrykningskøretøjer har netop været til stede i forbindelse med en brand i Rigtrup

Brandvæsenet er sammen med Østjyllands Politi tirsdag formiddag hastet ud til Rigtrupvej i den midtjyske by Rigtrup, hvor der er indløbet en anmeldelse om bygningsbrand.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet, hvor brandslukningen påbegyndte. Ikke længe efter kunne situationen meldes under kontrol, og flammerne slukket.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var der tale om brand i carporten til et hus på vejen.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.

SE OGSÅ: KVINDE STIKKER EKSKÆRESTE NED: HASTET PÅ TRAUMECENTRET

Korte videoer