FCK-spiller indstiller karrieren

FC København må fremover klare sig uden forsvarsspilleren David Khocholava.

Den 31-årige georgier har nemlig besluttet sig for at indstille karrieren, skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside søndag.

– Den georgiske forsvarsspiller har gennem det seneste halvandet år været gennem flere operationer og genoptræningsforløb, men omfanget af skaderne er så alvorlige, at det ikke længere er muligt at komme tilbage til topfodbolden, skriver FCK.

David Khocholava spillede én fodboldkamp for FCK i den seneste sæson. Det var imod Hvidovre IF i oktober sidste år.

Derudover har han siddet på bænken i to kampe, men har ellers været meldt ude med skader.

– Jeg har virkelig forsøgt og brugt utallige timer på at arbejde mig tilbage, men jeg er nødt til at se i øjnene, at der ikke er en vej tilbage. Det er hårdt, men jeg er afklaret omkring det, og helbredet må komme først, siger David Khocholava.

Georgieren har været i FCK siden sommeren 2021, hvor han kom til fra den ukrainske klub Shakhtar Donetsk.

FCK-træner Jacob Neestrup mener, at Khocholava har en “stærk personlighed og karakter”.

– Da han var på toppen her, var han en af de absolut bedste på sin position i klubbens historie, lyder de store ord fra Jacob Neestrup.

David Khocholava har spillet 62 kampe for FCK.

Efter den tragiske dødsulykke med børn i bilen, som er i kritisk tilstand, melder Rådet For Sikker Trafik nu ud, at det kun er politiet, der kan stoppe gaderæs. Læs den historie her.

Arkivfoto fra derby.