Beton fra en bygnings facade er styrtet ned på gaden. Brandvæsenet er på stedet
Brandvæsenet er lørdag eftermiddag ved 15-tiden til stede på Hotel Danhostels adresse på Øster Stationsvej i Odense.
Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer efter en melding om, at der er sket skade på hotellets bygning.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er skaden sket, da beton er styrtet ned på gaden foran facaden på bygningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Brandfolk er nu på stedet, hvor episoden bliver undersøgt.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvad brandvæsenet har tænk sig at udføre af arbejde på stedet.
Ingen personer er dog kommet til skade.