Fanø: 60-årige beboer omkommet efter voldsom brand i hus

OPDATERET

20:25 Den 60-årige beboer af huset på Kallesbjergvej i Nordby på Fanø, som der fredag eftermiddag udbrød brand i, er blevet fundet omkommet i huset.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter fredag aften.

Familien er underrettet.

Politiet oplyser, at de vil være på stedet i noget tid endnu.

_______________

18:40 Politi er fredag eftermiddag rykket ud til Kallesbjergvej i Nordby på Fanø.

Årsagen er en voldsom brand, som har ramt et hus på stedet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag aften.

– Huset har fået svære brandskader, og vi kan ikke komme ind og undersøge nærmere lige nu, da loftet er brækket sammen og faldet ned derinde, siger Ole Aamann, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.