
Den kraftige blæst gav torsdag eftermiddag høj vandstand flere steder rundt omkring i Danmark.
Det samme gjorde sig gældende på Stubbekøbing Havn på Falster.
Her steg vandstanden betydeligt og flere gangbroer på havnen blev oversvømmet.
Også i Rønne Havn på Bornholm, Assens på Fyn og i Ålsgårde i Nordsjælland har der dagen igennem været forhøjet vandstand grundet den kraftige blæst.




